Når du tager til kiropraktor, er det som regel fordi, at du har et led, der er låst. Det kan være opstået natten over, eller det kan være kommet over lang tid. Hvis du for eksempel har psykiske problemer, kan du ubevidst gå og spænde i musklerne. Det kan være med til at gøre, at du med tiden får låste og stive led. Det kan både være generende og smertefuldt for dig.
Kiropraktoren laver det, som de kalder en hurtig manipulation af kroppen. Det vil sige, at de hiver eller vrider, så leddet bliver låst op. Det kan lyde meget ubehageligt, men er faktisk præcis det modsatte. Mange oplever, at deres smerter forsvinder, og at de kan bruge deres led bedre. Derfor er det meget effektivt at gå til kiropraktor.
Bor du i København, vil du have nemt ved at finde en kiropraktor i nærheden af dig. Der er nemlig mange forskellige at vælge imellem. Bor du udenfor København, men arbejder inde i byen, kan du med fordel vælge en kiropraktor i hovedstaden, som du kan besøge før eller efter arbejde.
Sådan foregår det, når du er til kiropraktor
Når du kommer hos en kiropraktor første gang, starter du altid med at fortælle ham eller hende din sygehistorie. Det kan tage lang eller kort tid. Nogle har en sygehistorie, der går mange år tilbage og har derfor brug for at fortælle om mange forskellige detaljer. Andre er faldet dagen før eller er vågnet op med hold i nakken og er derfor hos kiropraktoren.
Kiropraktoren stiller som regel spørgsmål for at få uddybet din sygehistorie og for at finde ud af, hvor præcis det gør ondt henne. Det er vigtigt at vide i forhold til den efterfølgende behandling. Derefter undersøger kiropraktoren dig. Det gør han eller hun ved at undersøge din holdning og dit bevægeapparat. Nogle gange er du ikke selv klar over, hvad det er, der forårsager smerterne i din krop.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at du får taget røntgenbilleder. I andre tilfælde vil det være muligt efter undersøgelsen at finde ud af, hvad der er galt med dig. Derefter kan behandlingen begynde. I nogle tilfælde er det slet ikke en kiropraktor, men en anden form for behandler du har brug for. Hvis det forholder sig sådan, vil kiropraktoren selvfølgelig fortælle dig det.
Behandling hos kiropraktor har ofte positive bivirkninger
Når du bliver behandlet med medicin, er du vant til at kigge efter de negative bivirkninger. Det kan være kvalme, udslæt, hårtab og meget andet.
Når du går til kiropraktor, kan du opleve, at det vil have nogle positive bivirkninger for dig. Det er nogle bivirkninger, der ikke har noget at gøre med, at du bliver smertefri og bedre kan bruge dit led, men som har noget at gøre med, at du generelt får det bedre. Det kan for eksempel være, at du får nemmere ved at trække vejret, at du får en roligere hjerterytme, eller at du får en bedre fordøjelse.